Broderloge nr. 38 Humanitas I.O.O.F.

  

Starten i Nykøbing F

Den 26. april 1819 blev startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden, som vi kender den idag, givet i byen Baltimore i staten Maryland i U.S.A. af en smed ved navn Thomas Wildey.

Ordenen kom til Europa i 1870, hvor den første loge blev oprettet i Tyskland - Og 8 år senere, i 1878 blev den første danske loge oprettet i København. Herefter skal vi 34 år frem - til 1912, hvor vi danner en loge her i Nykøbing F.

Loge nr. 38, Humanitas blev institueret den 7. januar 1912. Forud for denne begivenhed var der gået godt 9 år, hvor grundlaget for denne loge skabtes. I september 1902 blev den første nykøbingenser optaget i Odd Fellow Ordenen. Det var snedkermester H.J.J.W. Gjerding, som blev optaget i logen i Nakskov, som var den 24. i Danmark og hed Reventlow. Året efter blev endnu en nykøbingenser, buntmager A.T. Brandrup, medlem af samme loge. Begge var de stærkt optaget af Ordenens tanker og lære, og de gik straks i gang med at søge Ordenen indført i Nykøbing Falster.

Således dannede de i april 1904 en forening sammen med en lille kreds af logebrødre. Foreningens navn var Odd Fellow Foreningen "Guldborgsund", - og formålet var at samle så stort et antal brødre i Nykøbing Falster og omegn, at der i Nykøbing F. kunne dannes en egentlig Odd Fellow loge. Foreningen "Guldborgsund" foreningen talte dog ikke mange medlemmer ved stiftelsen - i alt 9 brødre. Ud over de to nævnte var det yderligere én broder fra Nakskov, to brødre fra Næstved og fire brødre fra København.

Foreningen "Guldborgsund" havde tilholdssted i Restaurant Czarens Hus der tilhørte en broder.

I 1906 talte foreningen stadig kun 16 medlemmer, men på trods heraf påtog man sig at arrangere det 14. danske almindelige Odd Fellow landsmøde i Nykøbing F. Det var meget besøgt og forløb særdeles glansfuldt, så nykøbingensernes opmærksomhed på en heldig måde blev henledt på Odd Fellow Ordenen. På daværende tidspunkt var der indviet 35 loger i Danmark, og der deltog 86 brødre og 42 ledsagende damer i arrangementet.

Et tidsbilled fra dengang

Som et kuriosum kan nævnes, at ud over det ordensmæssige møde, bestod arrangementet i, at brødrene spiste frokost i Skovpavillonen i Kohaven til en kuvertpris á kr. 1,75. Damerne var på sejltur til Hamborgskoven, hvor de blev trakteret med frokost. For 42 damer beløb maden sig til i alt kr. 64,95, og drikkevarerne løb op i kr. 9,00 - i alt. 124 personer deltog i aftenens festmiddag i Kohaven. Middagen kostede kr. 2,50 pr. kuvert. Alt i alt med dametur, frokost, middag, musik, programmer, udsmykning m.m. balancerede det totale arrangement med kr. 772,75. Dette var prisniveauet den 22. juli 1906

Foreningen udvikler sig

I marts 1909 havde Foreningen formået at få Ordenens daværende danske leder til at holde et foredrag i byen som en form for et agitationsmøde. Foredraget blev afholdt i Jernbanehotellets sal. Der var udsendt indbydelse til en kreds af byens borgere med deres damer samt en del af omegnens kendte landmænd. Indbydelsen var udsendt i et antal af ca. 350 (inkl. damer) og heraf havde ca.150 givet møde, hvilket viste sig at være, hvad salen kunne rumme.

I 1909 skete der yderligere en udvikling for Foreningen "Guldborgsund", idet der flyttede en Odd Fellow broder til Nykøbing. Det var postkontrollør H.P.V. Weise, der i en årrække havde været medlem af logen i Hjørring. Han fik afgørende indflydelse på både foreningens og den senere loges udvikling. Weise tilførte foreningen nye værdifulde ordensmæssige påvirkninger, sørgede for at møderne fik større indhold og styrkede sammenholdet mellem brødrene. Derfor heller ikke overraskende, at han senere blev Humanitas' første overmester.

Da man nåede til året 1911, var antallet af medlemmer blevet så stort, at man på et møde i november måned besluttede at indsende en ansøgning til Storlogen (Ordenens øverste myndighed i Danmark) om tilladelse til at danne en loge i Nykøbing F.. De 5 brødre, der underskrev denne begæring var: Postkontrollør V. Weise, buntmager Alf. Brandrup, bogholder P. Madsen, malermester P. Kjær og snedkermester Hans Gjerding.

Foreningen havde på bedste vis skabt det nødvendige økonomiske grundlag. De af Foreningen på dette tidspunkt benyttede lokaler på  Czarens Hus blev ved stor offervillighed fra brødrenes side omdannet til, om ikke perfekte, så dog hyggelige logelokaler.

Logen institueres

Denne ansøgning blev imødekommet af Storlogen, og derfor kunne man opleve, at den nye loge blev institueret den 7. januar 1912 af Storlogens embedsmænd med daværende broder Storsire Petrus Beyer i spidsen. Logen blev den 38. i Danmark og fik navnet Humanitas - "Menneskekærlighed".

Ved samme lejlighed blev 3  kandidater indviet i Ordenen til optagelse i den nye loge. Dette blev ligeledes foretaget af Storembedsmændene samt brødre fra loge nr. 28, Hafnia i København. Ved logens installation overrakte disse brødre fra Hafnialogen en gave til Humanitas i form af en "altertavle", der omtales senere. Tavlen pryder fortsat i dag logesalen i Ordensbygningen i Jernbanegade. 

Ved installationen var der 35 brødre i logen. Tre blev som nævnt indviet samme dag, så loge nr. 38 startede reelt sin eksistens med 38 brødre. Flere kom naturligvis til, men i 1922 stiftedes loge nr. 52, i Maribo. Dette medførte en afgang til den nye loge af 19 brødre, som boede i Sakskøbing og Maribo området. I 1941 ved vi, at logens medlemstal var 88. I dag er vi ca. 120 Humanitas-brødre i logen.

Logelivet mangler rammer

Hurtigt efter logens stiftelse fandt brødrene ud af, at logelokalerne på Czarens Hus langt fra var ideelle, og i de kommende år udfoldedes stor iver for at finde bedre egnede fysiske rammer om logelivet i Nykøbing F - og stor ihærdighed for at skabe det økonomiske fundament for en bedre løsning.

I november 1913 købte logen derfor ejendommen Jernbanegade 20, som man ombyggede til en 3-etagers ejendom med tre forretningslejemål i stuen og lejligheder til udlejning på 1. og 2. sal. Brødrene fandt, at dette var en rentabel investering, og at bygningen senere ville kunne danne rammen om logens eget logehjem.

Dette blev aktuelt i 1916, hvor debatten om egen logebygning rigtig blev intensiveret. Det første forsøg på at etablere eget logehjem blev gjort ved, at man på auktion købte den gamle politistation i Jernbanegade. Den lå faktisk ved siden af den nuværende logebygning, på det sted hvor der senere i en årrække var automobilforretning. Dette køb måtte imidlertid gå tilbage på grund af Byrådets krav om nybygning inden for et meget begrænset tidsrum, hvilket logen ikke havde økonomi til.

I disse år var det også, at brødene fik mulighed for at købe en byggegrund i Rosenvænget. Dette køb blev meget diskuteret, idet der var flere brødre, der ikke følte sig sikre på jordbundens beskaffenhed. Denne frygt viste sig flere år senere at være berettiget, men grunden blev dog købt med henblik på senere logebyggeri.

Imidlertid ville det være nødvendigt med væsentlige kontingentforhøjelser for at få råd til at bygge i Rosenvænget. På trods af gentagne drøftelser af dette emne i logen, kunne der ikke skabes flertal for det, men alle var enige om, at det var nødvendigt for logens trivsel, at man fandt nye lokaler i stedet for Czarens Hus.

Det andet konkrete forsøg, man gjorde, var at søge om kommunens tilladelse til at ombygge ejendommen i Jernbanegade 20, men man løb ind i abnorme vanskeligheder med at få lov til at nedlægge lejlighederne i ejendommen til fordel for logebrug. Da logen så fik et godt tilbud på ejendommen, solgte man den. Herved opnåede man en nettofortjeneste på ca. 70.000 kr., der senere kom til at danne grundlaget for opførelsen af egen bygning.

Første gang på Hotel Phønix

Logen blev boende på Czarens Hus indtil 1919, hvor man flyttede til lejede lokaler på Hotel Phønix i Jernbanegade. Her var forholdene væsentlig bedre, men man havde ikke opgivet ønsket om eget logehjem. De økonomiske forhold var dog fortsat ikke således, at byggeriet kunne realiseres. Imidlertid kom der hurtigt en ny vært på Phønix. Han hævede huslejen fra 1.500 kr. årligt til 6.000 kr., hvilket betød, at logen så sig tvunget til at finde en ny løsning og forlod Phønix igen, inden der var gået et år.

Man stod nu uden logelokaler, men fik lov at benytte logesalene i henholdsvis Vordingborg og Nakskov til gradearbejde. Storlogen gav dispensation til, at logen kunne afholde sine almindelige arbejdsmøder uden for logesalene, således at disse møder i denne periode var henlagt til enten Jernbanehotellet eller Hotel Stad Nykøbing.

Bygning i Rosenvænget

Brødrene var nu tvunget til at finde en løsning på byggeproblemerne og genoptog drøftelserne om at bygge på grunden i Rosenvænget. Det blev vedtaget i september 1920 at iværksætte byggeriet af en logebygning - budgetteret pris 164.200 kr. Dette var fortsat en væsentlig økonomisk tung opgave, så i et forsøg på at billiggøre byggeriet tog byggeudvalget en drøftelse med de håndværksmestre, der havde givet tilbud.

De var brødre i logen og forstod problemstillingen, så de fandt nogle områder, hvor der kunne spares, Blandt andet forærede murermester Laurits Larsen logen hele hovedtrappen til bygningen. Herved kom byggeudgifterne ned på kr. 118,000, og byggeriet blen endeligt vedtaget i november 1920.

Grundstensnedlæggelsen fandt sted på Odd Fellow Ordenens 102 års fødselsdag den 26. april 1921. "I Kong Christian den Tiendes 9ende Regeringsår", som der står skrevet i det grundstensdokument, der ved den lejlighed blev nedlagt.

Da bygningen stod færdig, blev den meget rost blandt brødre over hele landet. Den fik prædikatet af den prægtigste logebygning i provinsen, og flere loger landet over bad om tilladelse til at måtte låne tegningerne til bygningen.

Under 2. verdenskrig havde også andre fået øje på ejendommens fortræffeligheder. De dankske myndigheder anvendte logebygningen som opsamlingssted og luftværnskvarter for Socialtjenesten, og her var endvidere oplagret papirmadrasser og soveposer til brug for Statens civile Luftværn. Men også de tyske besættelsestropper nåede lige at gøre brug af ejendommen, idet de den 3. maj 1945 beslaglagde den til eget brug. Men som bekendt kapitulerede Tyskland jo dagen efter, så det blev en meget kort beslaglæggelse. Men alt i alt krævede den alternative anvendelse mildt sagt en del renovering af lokalerne, da Humanitas igen kunne tage ejendommen i anvendelse til logebrug.

I øvrigt blev alt logearbejde i Danmark indstillet fra 29. august 1943 til den 8. maj 1945. Ordenens ledere besluttede, at man ikke ville risikere at udfordre skæbnen. Man vidste, at i Tyskland var både Frimurerordenen og Odd Felow Ordenen blevet forbudt, og i Holland oplevede man forfølgelse af ordensmedlemmerne. Derfor valgte man klogeligt at indstille arbejdet midlertidigt.                         

Som årene gik, viste frygten for bundforholdene i Rosenvænget sig at have været berettigede. Ejendommen var bygget på et opfyldt engareal, hvilket bevirkede, at grunden ikke kunne bære bygningen, der satte sig skævt i jorden - faktisk en hel del, så man kunne mærke hældningen, når man gik på gulvet i logesalen. Blandt andet dette medførte, at der var en del vedligeholdelsesproblemer med bygningen, så da logen i 1959 fik et godt købstilbud fra Alice Andersens Danseinstitut, besluttede brødrene at sælge ejendommen.

Anden gang på Phønix

Hotel Phønix, som logen købte, ejedes på daværende tidspunkt af en broder ved navn broder Carl Larsen. Der var restauration i stueetagen, men den blev nedlagt i 1962 og lokalerne udlejet til Schous Fabrikker, som ombyggede dem til forretningslokale. Hotellet blev derefter drevet af forpagter Fjord Kirkegaard som Hotel Garni, indtil driften helt blev indstillet i 1967 på grund af forpagterens sygdom. Da der ikke kunne foretages en ny forpagtning på et økonomisk forsvarligt grundlag, blev lokalerne udlejet til Toldvæsenet, som indrettede kontorlokaler og arkiv i de tidligere hotelværelser.

Phønixbygningen dannede rammen om logelivet indtil 9. august 1974, hvor en meget kraftig brand - formentlig påsat - fortærede det meste af den gamle statelige hotelbygning. Det, der ikke gik op i luer, blev ødelagt af vand under slukningsarbejdet, der blev meget vanskeliggjort af alt det papir, som Toldvæsenet havde på arkiv. Resultatet blev, at ejendommen blev erklæret totalskadet, og den blev fuldstændig nedrevet.

Naturligvis en tragedie i sig selv, men økonomisk viste det sig at blive en gevinst for logen. Schous Fabrikker trak sig ud, og logen fik i forbindelse med nybygningen i stedet indrettet lokalerne i stuetagen til den daværende Andelsbanken. Siden har man haft en solid udlejning til byens banker - i dag er det den Jyske Bank, der er lejer af lokalerne.

Ny logebygning

På samme sted - på hjørnet af Jernbanegade og Skolegade i Nykøbing F. -  rejstes så den nuværende Odd Fellow bygning. Der var tale om et rekordagtigt byggeri i et tempo og en hidtil uset byggestil i Nykøbing Falster. Entreprenørfirmaet Klemmensen og Nielsen brugte nøjagtigt 10 måneder til at opføre bygningen. Så efter i alt 17 måneder efter branden kunne brødrene tage de nye logelokaler i brug på stiftelsesdagen den 7. januar 1976. 

Under branden i 1974 reddede man af logens faste inventar stort set kun logens smukke altertavle med Ordenens symboler. Tavlen pryder nu den nye rustikke logesal, der i øvrigt udgør et imponerende syn.

Og det er ikke kun logens egne brødre, der synes, at resultatet af den nye logesal er blevet godt. I Odenens officielle medlemsblad "Odd Fellow Bladet" fra marts 1976 kan man læse følgende: "At dette rum er skabt til et ophøjet formål er ganske indlysende. Enkel, uden at virke nøgen, varm, uden sentimentalitet, storladen, men dog intim. De arkitekttegnede pulte og stole passer i form og materiale særdeles fint til det næsten barske rum, så betegnelsen borg synes nærliggende, og den håndværksmæssige kvalitet kan der ikke herske tvivl om."

Inventaret er tegnet og fremstillet af snedkerfirmaet Morten Olsen og Søn, Eskilstrup.

Medvirkende til det enestående vellykkede resultat af logebyggeriet er uden tvivl, at ud over et meget engageret byggeudvalg, så var både entreprenørfirmaet og snedkerfirmaet repræsenteret blandt Odd Fellow Ordenens egne brødre, så netop en stor ordensforståelse og et personligt kendskab til logens arbejde har været repræsenteret fra det første stadie på tegnebrættet.

Altertavlen

Altertavlen har i øvrigt sin egen historie. Man ved ikke nøjagtigt, hvorfra den stammer, men det var broder Storsire Petrus Beyer, der havde fundet tavlen, som formentlig har tilhørt en af de første loger, der var nedlagt igen i starten af Ordenens historie i Danmark. En af teorierne er også, at den oprindeligt har tjent som altertavle på et dansk gods, inden den fik logeanvendelse - selvfølgelig dengang med nogle andre motiver.

I de 17 måneder, der gik, fra Phønixbygningen brændte, til den nye logebygning stod færdig, lå logearbejdet dog ikke stille. Allerede dagen efter branden tilbød Frimurerlogen i Nykøbing F. at stille lokaler til rådighed for Humanitas' arbejde og møder. I sin tale i forbindelse med den nye logesals indvielse takkede broder Storsire derfor også Frimurerordenen i Danmark for denne gestus. Efter denne tid har logen holdt forbindelsen til Frimurerlogen ved lige, og der foretages gensidige besøg hos hinanden med passende mellemrum.

Broderloge nr. 38, Humanitas, ejer Ordensbygningen, men lokalerne benyttes også af Søsterloge nr. 26 Noomi, ligesom Patriarklejr nr.8 Teltet og Matriarklejr nr. 9 Astra benytter lokalerne som fast tilholdssted.

Udenlandske relationer

Humanitas har en svensk venskabsloge. Det er Logen nr. 44 Sörmland i Nyköping. Venskabet med denne loge blev knyttet i 1947, hvor de svenske brødre for første gang besøgte Humanitas. Der har herefter principielt været genbesøg hvert andet år, hvor der skiftevis er besøg i Nykøbing F. og i Nyköping. I 1997 var Humanitasbrødrene således på 50 års jubilæumsbesøg hos de svenske brødre i Nyköping. 

Loge nr. 38 Humanitas/OH