Broderloge nr. 38 Humanitas´ historie

    Jernbanegade 19, 4800 Nykøbing Falster

Starten i Nykøbing F

Broderloge nr. 38, Humanitas blev institueret den 7. januar 1912. Forud for denne begivenhed var der gået godt ni år, hvor grundlaget for denne loge skabtes. I september 1902 blev den første nykøbingenser optaget i Odd Fellow Ordenen. Det var snedkermester H.J.J.W. Gjerding, som blev indviet i loge nr. 24, Reventlow i Nakskov. Året efter blev endnu en nykøbingenser, buntmager A.T. Brandrup, medlem af samme loge. Begge var de stærkt optaget af Ordenens tanker og lære, og de gik straks i gang med at søge Ordenen indført i Nykøbing Falster.

Således dannede de i april 1904 en forening sammen med en lille kreds af logebrødre. Foreningens navn var Odd Fellow Foreningen "Guldborgsund", og formålet var at samle så stort et antal brødre i Nykøbing Falster og omegn, at der i Nykøbing F. kunne dannes en egentlig Odd Fellow loge. Foreningen "Guldborgsund" havde tilholdssted i Restaurant Czarens Hus. Den talte dog ikke mange medlemmer ved stiftelsen - i alt ni brødre. Ud over de to nævnte var det yderligere én broder fra loge nr. 24, Reventlow, to brødre fra loge nr. 12, Herluf Trolle i Næstved og fra København var der to brødre fra loge nr. 1, Danmark, én broder fra loge nr. 7, Union samt én broder fra loge nr. 28, Hafnia.

I 1906 talte foreningen stadig kun 16 medlemmer, men på trods heraf påtog man sig at arrangere det 14. danske almindelige Odd Fellow landsmøde i Nykøbing F. Det var meget besøgt og forløb særdeles glansfuldt, så nykøbingensernes opmærksomhed på en heldig måde blev henledt på Odd Fellow Ordenen. På daværende tidspunkt var der indviet 35 loger i Danmark, og der deltog 86 brødre og 42 ledsagende damer i arrangementet.

Et tidsbilled fra dengang

Som et kuriosum kan nævnes, at ud over det ordensmæssige møde, bestod arrangementet i, at brødrene spiste frokost i Skovpavillonen i Kohaven til en kuvertpris á kr. 1,75. Damerne var på sejltur til Hamborgskoven, hvor de blev trakteret med frokost. For 42 damer beløb maden sig til i alt kr. 64,95, og drikkevarerne løb op i kr. 9,00 - i alt. I aftenens festmiddag i Kohaven deltog 124 personer. Middagen kostede kr. 2,50 pr. kuvert. Alt i alt med dametur, frokost, middag, musik, programmer, udsmykning m.m. balancerede det totale arrangement med kr. 772,75. Dette var prisniveauet den 22. juli 1906.

Foreningen udvikler sig. I marts 1909 havde Foreningen formået at få Ordenens danske leder, broder Storsire Petrus Beyer, til at holde et foredrag i byen som en form for et agitationsmøde. Foredraget blev afholdt i Jernbanehotellets sal. Der var udsendt indbydelse til en kreds af byens borgere med deres damer samt en del af omegnens kendte landmænd. Indbydelsen var udsendt i et antal af ca. 350 (inkl. damer) og heraf havde ca. 150 givet møde, hvilket viste sig at være, hvad salen kunne rumme.

I 1909 skete der yderligere en udvikling for Foreningen "Guldborgsund", idet der flyttede en Odd Fellow broder til Nykøbing. Det var postkontrollør H.P.V. Weise, der i en årrække havde været medlem af logen i Hjørring. Han fik afgørende indflydelse på både foreningens og den senere loges udvikling. Han blev indmeldt i "Guldborgsund" ved dens møde den 20. april 1909 og valgtes allerede den 1. februar 1910 til formand. Weise tilførte foreningen nye værdifulde ordensmæssige påvirkninger, sørgede for at møderne fik større indhold og styrkede sammenholdet mellem brødrene. Han blev senere Humanitas' første overmester og i 1947, længe efter at han var flyttet fra byen, fandt de daværende Humanitasbrødre anledning til at udnævne ham til æresmedlem af loge nr. 38 i dyb taknemmelighed over broderens afgørende indsats for Humanitas.

Da man nåede til året 1911, var antallet af medlemmer blevet så stort, at man på et møde i november måned besluttede at indsende en ansøgning til Storlogen om fribrev, dvs. tilladelse til at oprette en loge. De fem brødre, der underskrev denne begæring var: Postkontrollør V. Weise, buntmager Alf. Brandrup, bogholder P. Madsen, malermester P. Kjær og snedkermester Hans Gjerding. Foreningen havde på bedste vis skabt det nødvendige økonomiske grundlag. De af Foreningen på dette tidspunkt benyttede lokaler i en sidebygning til Czarens Hus blev ved stor offervillighed fra brødrenes side omdannet til - om ikke perfekte - så dog hyggelige logelokaler.

Logen institueres Ansøgningen om Fribrevet blev imødekommet af Storlogen, og derfor kunne man opleve, at den nye loge blev institueret den 7. januar 1912 af Storlogens embedsmænd med daværende broder Storsire Petrus Beyer i spidsen. Logen blev den 38. i Danmark og fik navnet Humanitas - "Menneskekærlighed". Ved samme lejlighed blev tre kandidater indviet i Ordenen til optagelse i den nye loge. Dette blev ligeledes foretaget af Storembedsmændene samt loge nr. 28, Hafnias gradestab. Ved logens installation overrakte disse brødre fra Hafnialogen en gave til Humanitas i form af en "altertavle", der omtales senere. Tavlen pryder fortsat i dag vores logesal. Til slut fandt installation af embedsmændene sted. De fem nævnte brødre, der havde underskrevet begæringen om fribrev, blev indsat som logens første valgte embedsmænd. I november 1914, da br. Weise var blevet ex-mester, forlod han Nykøbing F. for at tiltræde en stilling som postmester i Løgstør, men fortsatte i fire år som logens storrepræsentant.

Ved installationen i 1912, var der 35 brødre i logen. Tre blev som nævnt indviet samme dag, så loge nr. 38 startede reelt sin eksistens med 38 brødre. Flere kom naturligvis til, men i 1922 stiftedes loge nr. 52, Urania i Maribo. Dette medførte en afgang af 19 brødre til denne loge - brødre der var bosiddende i Sakskøbing og Maribo området. I 1941 var logens medlemstal 88 brødre. Det hidtil højeste medlemstal nåede logen i 1984, hvor den talte 157 medlemmer. Den 1. januar 2003 var der 121 Humanitas-brødre i logen.

Logelivet mangler rammer

Hurtigt efter logens stiftelse måtte brødrene konstatere, at logelokalerne på Czarens Hus langt fra var ideelle, og i de kommende år udfoldedes stor iver for at finde bedre egnede fysiske rammer om logelivet i Nykøbing  for at skabe det økonomiske fundament for en bedre løsning. I november 1913 købte logen derfor ejendommen Jernbanegade 20, som man ombyggede til en 3-etagers ejendom med tre forretningslejemål i stuen og lejligheder til udlejning på 1. og 2. sal. Brødrene fandt, at dette var en rentabel investering, og at bygningen senere ville kunne danne rammen om logens eget logehjem. Dette blev aktuelt i 1916, hvor debatten om egen logebygning rigtig blev intensiveret. Det første forsøg på at etablere eget logehjem blev gjort ved, at man på auktion købte den gamle politistation i Jernbanegade. Den lå faktisk ved siden af den nuværende logebygning, på det sted hvor der senere i en årrække var automobilforretning. Dette køb måtte imidlertid gå tilbage på grund af Byrådets krav om nybygning inden for et meget begrænset tidsrum, hvilket logen ikke havde økonomi til.

I disse år var det også, at brødene fik mulighed for at købe en byggegrund i Rosenvænget. Dette køb blev meget diskuteret, idet der var flere brødre, der ikke følte sig sikre på jordbundens beskaffenhed. Denne frygt viste sig flere år senere at være berettiget, men grunden blev dog købt med henblik på senere logebyggeri. Imidlertid ville det være nødvendigt med væsentlige kontingentforhøjelser for at få råd til at bygge i Rosenvænget. På trods af gentagne drøftelser af dette emne i logen, kunne der ikke skabes flertal for det, men alle var enige om, at det var nødvendigt for logens trivsel, at man fandt nye lokaler i stedet for Czarens Hus. Det andet konkrete forsøg, man gjorde, var at søge kommunen om tilladelse til at ombygge førnævnte ejendom i Jernbanegade 20, men man løb ind i abnorme vanskeligheder med at få lov til at nedlægge lejlighederne i ejendommen til fordel for logebrug. Da logen så fik et god tilbud på ejendommen, solgte man den. Herved opnåede man en nettofortjeneste på ca. 70.000 kr., der senere kom til at danne grundlaget for opførelsen af egen bygning.

Første gang på Hotel Phønix

Logen blev boende på Czarens Hus indtil 1919, hvor man flyttede til lejede lokaler på Hotel Phønix i Jernbanegade. Her var forholdene væsentlig bedre, men man havde ikke opgivet ønsket om eget logehjem. De økonomiske forhold var dog fortsat ikke således, at byggeriet kunne realiseres. Imidlertid kom der hurtigt en ny vært på Phønix. Han hævede huslejen fra 1.500 kr. årligt til 6.000 kr., hvilket betød, at logen så sig tvunget til at finde en ny løsning og forlod Phønix igen, inden der var gået et år. Man stod nu uden logelokaler, men fik lov at benytte logesalene i henholdsvis Vordingborg og Nakskov til gradearbejde. Storlogen gav dispensation til, at logen kunne afholde sine almindelige arbejdsmøder uden for logesalene, således at disse møder i denne periode var henlagt til enten Jernbanehotellet eller Hotel Stad Nykøbing.

Bygning i Rosenvænget

Brødrene var nu tvunget til at finde en løsning på byggeproblemerne og genoptog drøftelserne om at bygge på grunden i Rosenvænget. Det blev vedtaget på logemødet den 6. september 1920 at iværksætte byggeriet af en logebygning - budgetteret pris 164.200 kr. Dette var fortsat en væsentlig økonomisk tung opgave, så på logemødet den 1. oktober 1920 blev et nyt forslag behandlet. Det mundede ud i, at man ændrede beslutningen til en plan om køb og ombygning af forhuset til Stiftstidendes tidligere ejendom i Frisegade, idet man formodede, at det ville være en billigere løsning. Beregningerne viste imidlertid, at det ville blive lige så omkostningskrævende, hvorfor man igen vendte sig mod nybyggeriet i Rosenvænget.

I et forsøg på at billiggøre byggeriet tog logens byggeudvalg en drøftelse med de håndværksmestre, der havde givet tilbud tidligere. De var brødre i logen og forstod problemstillingen, så de fandt nogle områder, hvor der kunne spares. Blandt andet forærede murermester Laurits Larsen logen hele hovedtrappen til bygningen. Herved kom byggeudgifterne ned på 118.000 kr., og byggeriet blev endelig vedtaget på logemødet den 11. november 1920. Grundstensnedlæggelsen fandt sted på Odd Fellow Ordenens 102 års fødselsdag den 26. april 1921. "I Kong Christian den Tiendes 9ende Regeringsår", som der står skrevet i det grundstensdokument, der ved den lejlighed blev nedlagt.

Da bygningen stod færdig, blev den meget rost blandt brødre over hele landet. Den fik prædikatet af den prægtigste logebygning i provinsen, og flere loger landet over bad om tilladelse til at måtte låne tegningerne til bygningen. Under 2. verdenskrig havde også de tyske tropper fået øje på ejendommens fortræffeligheder, hvilket desværre bevirkede, at de lagde beslag på den til eget brug. Det krævede mildt sagt en del renovering af lokalerne, da de tyske soldater forlod den igen. Som årene gik, viste frygten for bundforholdene i Rosenvænget sig at have været berettigede. Ejendommen var bygget på et opfyldt engareal, hvilket bevirkede, at grunden ikke kunne bære bygningen, der satte sig skævt i jorden - faktisk en hel del, så man kunne mærke hældningen, når man gik på gulvet i logesalen. Blandt andet dette medførte, at der var en del vedligeholdelsesproblemer med bygningen, så da logen i 1959 fik et godt købstilbud fra Alice Andersens Danseinstitut, besluttede brødrene at sælge ejendommen. Logen flyttede herefter igen til Hotel Phønix, som logen nu havde købt. Bygningen i Rosenvænget 13 findes ikke mere, idet danseskolen den 14. november 1965 blev udsat for en kraftig gaseksplosion, hvorefter den blev nedrevet. Ved nedrivningen afdækkedes et blyrør indeholdende grundstensdokumentet fra 1921, et eksemplar af datidens Odd Fellow Blad og eksemplarer af danske mønter fra dengang. Dette befinder sig nu i logens arkiv.

Anden gang på Phønix

Som nævnt flyttede logen i 1959 fra Rosenvænget til Hotel Phønix. Hotellet, som logen købte, ejedes på daværende tidspunkt af broder Carl Larsen, som i øvrigt ved sin død betænkte logens brødre i sit testamente ved oprettelse af et legat, som vi i dag kender som "Br. Carl Larsens Mindelegat" (se logens Særlige Love). Restaurationen i stueetagen blev nedlagt i 1962 og lokalerne udlejet til Schous Fabrikker, som ombyggede dem til forretningslokale. Hotellet blev derefter drevet som Hotel Garni med forpagter, indtil driften helt blev indstillet i 1967 på grund af forpagterens sygdom. Da der ikke kunne foretages en ny forpagtning på et økonomisk forsvarligt grundlag, blev lokalerne udlejet til Toldvæsenet, som indrettede kontorlokaler og arkiv i de tidligere hotelværelser. Phønixbygningen dannede rammen om logelivet indtil 9. august 1974, hvor en brand - formentlig påsat - fortærede det meste af den gamle bygning. Det, der ikke gik op i luer, blev ødelagt af vand under slukningsarbejdet, der blev meget vanskeliggjort af alt det papir, som Toldvæsenet havde på arkiv. Resultatet blev, at ejendommen blev erklæret totalskadet, og den blev fuldstændig nedrevet.

Ny logebygning

På samme sted rejstes så den nuværende Odd Fellow bygning. Der var tale om et rekordagtigt byggeri i et tempo og en hidtil uset byggestil i Nykøbing Falster. Entreprenørfirmaet Klemmensen og Nielsen brugte nøjagtigt 10 måneder til at opføre bygningen. Så efter i alt 17 måneder efter branden kunne brødrene tage de nye logelokaler i brug på stiftelsesdagen den 7. januar 1976, hvor den nye logesal blev indviet til ordensformål af br. Storsire Chr. Rasmussen.

Under branden i 1974 reddede man af logens faste inventar stort set kun logens smukke tavle med symbolerne, som anvendes i logens rituelle arbejde. Tavlen pryder nu den nye rustikke logesal, der i øvrigt udgør et imponerende syn. Og det er ikke kun logens egne brødre, der synes, at resultatet af den nye logesal er blevet godt. I Odd Fellow Bladet fra marts 1976 kan man læse følgende: "At dette rum er skabt til et ophøjet formål er ganske indlysende. Enkel, uden at virke nøgen, varm, uden sentimentalitet, storladen, men dog intim. De arkitekttegnede pulte og stole passer i form og materiale særdeles fint til det næsten barske rum, så betegnelsen borg synes nærliggende, og den håndværksmæssige kvalitet kan der ikke herske tvivl om." Inventaret er tegnet og fremstillet af snedkerfirmaet Morten Olsen og Søn, Eskilstrup. Medvirkende til det enestående vellykkede resultat af logebyggeriet er uden tvivl, at ud over et meget engageret byggeudvalg, så var både entreprenørfirmaet og snedkerfirmaet repræsenteret blandt Odd Fellow Ordenens egne brødre, så netop en stor ordensforståelse og et personligt kendskab til logens arbejde har været repræsenteret fra det første stadie på tegnebrættet.

Føromtalte "symboltavle" har i øvrigt sin egen historie. Man ved ikke nøjagtigt, hvorfra den stammer, men det var br. Storsire Petrus Beyer, der havde fundet tavlen, som formentlig har tilhørt en af de første loger, der var nedlagt igen i starten af Ordenens historie i Danmark. En af teorierne er også, at den oprindeligt har tjent som altertavle på et dansk gods, inden den fik logeanvendelse - selvfølgelig dengang med nogle andre motiver. Ved installationen i 1912 blev tavlen som tidligere nævnt skænket logen af nr. 28, Hafnia, som havde bekostet kr. 61,70 til istandsættelsen, inden den blev foræret til Humanitas. Både tavlen og logens malerier blev noget beskadiget under branden, men dog ikke mere, end at de kunne repareres hos en konservator. Maleriet, der viser Den Barmhjertige Samaritan, som hænger til venstre for Overstolen, er skænket logen af brødrenes hustruer ved logens 25 års jubilæum i 1937. Maleriet, der hænger til højre for Overstolen, og som symboliserer venskabet, er malet af en broder, der skænkede det til logen ved indvielsen af den nye logesal i 1976. Af andre iøjnefaldende gaver kan nævnes logens flygel, som er skænket af logens brødre og deres hustruer ligeledes ved indvielsen af den nye logebygning. Ved samme lejlighed skænkede Unge Brødre blyglasruderne, der sidder i væggen mellem Forværelset og Kandidatværelset. Ruderne er i øvrigt udført af en af logens brødre. I de 17 måneder, der gik, fra Phønixbygningen brændte, til den nye logebygning stod færdig, lå logearbejdet dog ikke stille. Allerede dagen efter branden tilbød Frimurerlogen i Nykøbing F. at stille lokaler til rådighed for Humanitas' arbejde og møder. I sin tale i forbindelse med den nye logesals indvielse takkede br. Storsire derfor også Frimurerordenen i Danmark for denne gestus. Loge nr. 38, Humanitas, ejer Odd Fellow bygningen, men ud over broderlogen findes også en søsterloge i Nykøbing F. Det er Søsterloge nr. 26, Noomi, som også har til huse i logens lokaler.

Udenlandske relationer

Humanitas har en svensk venskabsloge. Det er Logen nr. 44 Sörmland i Nyköping. Venskabet med denne loge blev knyttet i 1947, hvor de svenske brødre for første gang besøgte Humanitas. Der har herefter principielt været genbesøg hvert andet år, hvor der skiftevis er besøg i Nykøbing F. og i Nyköping. I 1997 var Humanitasbrødrene således på 50 års jubilæumsbesøg hos de svenske brødre i Nyköping. I den anledning var besøget ekstraordinært arrangeret med deltagelse af brødrenes ledsagere.